Der er ikke en eneste generation i de sidste par hundrede år, der ikke har været teknologi-forskrækkede på en eller anden måde. Hver gang et nyt stykke revolutionerende teknologi dukker op, så er der nogle der tager imod det med åbne arme, og andre der krydser armene og råber vagt i gevær! Man frygtede at folk ville blive dumme og glemme hvordan man læste, da radioen kom frem. Men frygtede at folk ville få firkantede øjne og aldrig komme udenfor en dør, da fjernsynet blev en realitet. Med hvert nyt stykke teknologi, var der folk der forestillede sig måder hvorpå det kunne ødelægge verden.
Men det har ikke stoppet den teknologiske udvikling. Tværtimod går det hurtigere og hurtigere år for år. Spørgsmålet er, om vi for evigt vil kigge tilbage på dem, der var bange for teknologien og grine af dem. Eller vi vil nå et punkt, hvor dem der udviste skepsis, faktisk havde fat i noget. Bare tænk på en af de mest udskældte teknologier i nyere tid: deep fakes. Man har udviklet computer-algoritmer der gør det mulige at tage en video, og erstatte ansigtet på en person i videoen med ansigtet af en anden person. Man har lavet relativt uskyldige eksempler med denne teknologi, men den er også allerede blevet brugt til at sprede falske nyheder, eller lave falske videoer der kunne skade folks ry.
Spørgsmålet er dog, om vi (igen) skaber en masse postyr over ingenting. Det er svært at sige: for det virker så plausibelt, at det her vil blive misbrugt og ende i noget rod. Men måske alle dem, der før har råbt op om den ”farlige teknologi”, har haft det på samme måde? Det eneste rigtige argument jeg hører for, at det er anderledes denne gang er, at deep fakes ikke har noget positivt de kan bruges til. Det ser ud som om det kun kan bruges på en negativ måde.
Men er det nu også rigtigt? Jeg forestiller mig eksempelvis en verden, hvor man kan hoppe på en futuristisk version af Netflix og bestille sit eget skræddersyede TV program. Lad os sige du er en håndværker der arbejder med isolering til dagligt, og du godt kunne tænke dig at se en version af dit eget liv men som en komedie. Så ville fjernsynet kunne tage et billede af dig med et webcam, sammensætte en række scener med dit ansigt klistret ovenpå, og BUM: nu er du inde i fjernsynet, og ser en sjov version af dit eget liv. Det ville da være en form for underholdning, der godt kunne gå hen og blive populært, tror du ikke? Markedet for folk der gerne vil grine af dig der lægger isolering er ret småt. Men hvis en computer kan producere det på få minutter, så er alt pludseligt muligt.