Livsstil

Det er meget almindeligt at man, som dansker, har lidt gæld, som man afdrager på hver måned. En del har lån i deres bolig, andre har købt deres bil på afbetaling, andre har et eller flere forbrugslån, der skal afdrages på månedlig basis. Især det sidste kan ende med at blive en fælde, for forbrugslån har høj rente, og en del har en tendens til at optage flere forbrugslån end de egentlig har råd til at afdrage på. Mange har et reelt ønske om at slippe af med deres gæld.

Hvis man ønsker at blive gældfri, så er der flere ting man kan gøre. Det første man skal gøre, er at lægge et budget, så man kan overskue økonomien. Desværre er det ofte først, når man har mistet overblikket over sin økonomi, at tankerne om at blive gældfri indfinder sig. Ved at lægge et budget og danne sig et overblik, kan man begynde at se på, hvilke poster, der eventuelt kan gøres mindre ved hjælp af forskellige tiltag. Her kan en gældrådgiver muligvis være til hjælp.

Hvor galt står det til?

En af grundene til at mange mister overblikket over deres økonomi, er at de simpelthen ikke tør se i øjnene hvor galt det står til. Man kan godt fornemme at den er gal, men man tør ikke tage tyren ved hornene og se realiteterne i øjnene. Det er en meget dårlig ide at give slip her. Hvis man ønsker at blive gældfri, så må man også samle mod til at se de kolde facts sat op i et budget. Først når man er her, kan man for alvor begynde at handle.

Kontakt med kreditorerne

Med hjælp fra en dygtig rådgiver kan man måske gå ind og arbejde med de høje renter og se om man kan få skabt noget luft, så du lettere kan blive gældfri. En gældsrådgiver kan hjælpe med at tage kontakt til dem, du skylder penge, og forhandle med dem om forskellige scenarier. Kan man slå nogle af lånene sammen til en lavere rente? Alle muligheder skal undersøges.

Det er efterhånden svært at udstråle personlighed og selvtillid og især gøre dette på en måde som alle ens veninder ikke gør det på. Man bliver alle præget af sine venner og veninder og netop af denne årsag bliver det også sværere og sværere at få sig et unikt udtryk. Men en af disse måder, hvor man kan stråle mere end sine veninder og skille sig lidt ud, er via ens valg af smykker. Her vil denne guide komme ind på 3 forskellige måder, hvorpå du med smykker kan stråle igennem.

De 3 måder er:

• Farverige smykker
• Perle smykker
• Personlige smykker

Farverige smykker

Den første måde, hvorpå man via smykker kan stråle igennem ens valg af smykker er ved at udsmykke sig med farverige smykker. Når man snakker om farverige smykker kan dette være på flere forskellige måder. Fælles for alle disse er dog, at de oftest bliver betegnet som værende mere feminine, da det ofte er lyse farver. Disse smykker får oftest deres flotte farver fra en eller flere forskellige typer sten, hvor deres farver komplimenterer hinanden.

Perle smykker

Perle smykker er i løbet af de sidste par år blevet mere og mere populære og denne trend ser som udgangspunkt ikke ud til at stoppe endnu. Perle smykker er blevet så populære grundet dets status som unika, hvilket betyder, at alle perler er forskellige, da de alle er naturskabte og derfor ikke kan produceres. Derudover er der en helt unik og fantastisk renhed ved disse perler, der får dem til at fremstå utroligt eksklusive og fine.

Personlige smykker

Sidst men ikke mindst så har vi de personlige smykker. Når man snakker om personlige smykker kan man gøre dette på rigtig mange forskellige måder. Her kan man både finde personlige smykker, hvor man bruger ens stjernetegn og viser dette frem som for eksempel et vedhæng. Derudover kan man gøre det samme med ens forbogstav eller med en eventuel indgravering. Jeg vil dog personligt anbefale, at man tager et kig på de utroligt populære Christina charms, da disse indeholder alle disse former for personlige smykker.

Når man færdes ude blandt mange mennesker, som rører de samme dørhåndtag, knapper i bussen og lignende, kan det være en ide at have en desinfektion til hænderne med sig i tasken. Så er det nemt tilgængeligt, og vi undgår at bakterier, virus, og dermed at sygdomme spredes. Bakterierne kan ikke ses med det blotte øje, men de er der!

Håndsprit indeholder alkohol og glycerin. Glycerinen sørger for, at huden tilføres fedt, da alkoholen let kan medføre udtørrede hænder. Når spritten er påført, fordamper alkoholen og glycerinen bliver tilbage som et beskyttende lag. Efter brug af desinfektion kan det være en fordel at smøre hænderne ind med en fed creme, da glycerinen ikke helt kan dække for den udtørrende alkohol.

Sådan bruges håndsprit korrekt

Håndsprit eller desinfektion er nemt at have med sig rundt, da det kun kræver meget lidt væske pr. gang håndspritten bruges. Gør følgende med væsken:

• 2 ml. desinfektion trykkes ud i hænderne. Spritten skal gøre hænderne helt våde i 30 sekunder, før alkoholen fordamper.
• Håndflader, håndryggen, mellem fingrene, tommelfinger og håndled smøres meget grundigt ind. Man skal især også være grundig omkring neglene.
• Revner og sår kan svie en smule, men dette er ikke farligt. Det forsvinder, når alkoholen er fordampet.
• Alkoholbaseret desinfektion med glycerin er faktisk mere skånsomt for huden end vand og sæbe.

Hvilken håndsprit vælger jeg?

Der findes flere forskellige slags håndsprit. De har forskellig lugt og konsistens. Den flydende desinfektion bruges oftest i dispensere med pumpe. Den kan købes i meget store portioner. Håndsprit med gel findes både i små og store flasker. Derfor er det optimalt til farten, hvor der er plads til at have den med sig i tasken.

Alkoholens effekt

Desinfektion fungerer på den måde at ethanolen/alkoholen går ind og ødelægger mikroorganismernes cellemembran. Når produktet har siddet længe nok og tørret ind, virker alkoholen. Koncentrationen af alkohol plejer at ligge på omkring 70-85%. Mængden af glycerol er på 1-3%.

Sundhedsstyrelsen har desuden udgivet en vejledning til korrekt benyttelse af håndsprit. Derudover kan man læse om korrekt rengøring af hjemmet for at undgå bakterier og virus.

Når man snakker om mode, så er der bare visse områder i verden, som man hurtigere kommer til at tænke på end andre. Frankrig, Italien og USA er nok nogle af de største lande, når det kommer til mode. De huser imellem sig ikoniske byer som Paris, London, Milan og New York. Det er alt sammen steder, som er tæt knyttede til modeverdenen, og som har været det i rigtigt mange år.

Der er selvfølgeligt mange forskellige måder et land kan gøre sig bemærket på, når det kommer til gennembrud eller innovationer indenfor moden. Vi har ikke tid til at dykke ned i dem alle sammen i denne artikel, og har derfor valgt at begrænse os til et specifikt emne: italienske støvler.

Der er få ting i modeverdenen, som er ligeså stærkt forbundet med Italien, som støvler er. Hver gang man ser et par støvler, som virkeligt springer i øjnene og får én til at sige ”wow!”, så er der rigtigt god chance for, at det er et par italienske støvler man kigger på. Italienerne har ganske enkelt arbejdet med læder og støvler i så mange år, at det er næsten umuligt at indhente dem. Men deres erfaring og lange historie er selvfølgeligt ikke det, der i sig selv gør, at vi elsker italienske støvler.

Det er derimod nogle ganske håndgribelige ting der gør italienske støvler så fantastiske. Hvis man eksempelvis tager et par bubetti støvler, så er man ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om et produkt af rigtig høj kvalitet. Selv på afstand kan man se, at der er kælet for detaljerne, og at der ikke er taget nogle åbenlyse genveje. Rør man ved støvlerne mærker man de gode materialer der er blevet benyttet i deres konstruktion, og hvor sammenhængende de enkelte elementer er. Der er en form for rå styrke gemt i den måde, de er konstrueret på, og man er ikke i tvivl om, at de her Bubetti støvler er nogen, du kan have gavn af i rigtigt mange år.

Det hjælper selvfølgeligt ikke noget, at et par støvler fysisk kan holde til mange års brug, hvis de går af mode om en sæson eller to. Men det er den anden ting, som Italien gør bedre end så mange andre: deres designs har en tendens til at være tidløse. Jeg ved ikke, om det er fordi de sætter standarden, eller fordi de har en hemmelig opskrift på noget, der bare aldrig går af mode. Faktum er dog, at italienske støvler altid er elegante og stilede: uanset om du har købt dem i år, eller har nydt godt af dem i et årti allerede.

Den sidste faktor er følelsen af eksklusivitet, som de italienske støvler emmer af. Det er den fantastiske balance imellem alle elementerne, koblet med et italiensk veto imod at gå på kompromis med kvaliteten.

Den danske lovgivning er baseret på ideologier og principper. Det betyder, at den sigter efter noget, der er relativt simpelt, logisk sammenhængende, og ville være nærmest utopisk, hvis lovgivningen blev overholdt af alt og alle. Det betyder dog desværre også, at der er en forskel på teori og praksis. Det ses måske særligt tydeligt i disse tider, når det kommer til ytringsfriheden. Vores ret til at ytre os frit, er sikret i grundloven. Det er altså en form for grundlæggende princip for, hvad vi ser som den mest fair måde, at behandle andre mennesker på. Det fungerer samtidig som en form for beskyttelse imod dem, der måtte ønske at kontrollere os: så længe vi kan sige fra, så har vi en chance for, at kunne stå imod. Hvis ytringsfriheden var helt og aldeles ukrænkelig, så ville verden med al sandsynlighed være et bedre sted. Derfor er det også så godt, at vi forsvarer den stærkt her i landet. Vi må dog alligevel kalde dem, der benytter sig af denne rettighed – trods voldsomme trusler og stærk kritik – når nu virkeligheden desværre ikke kan sikre, at man ikke vil møde modstand, når man ytrer sig om kontroversielle emner.

Sara Omar er en af disse modige mennesker, som har turde kaste sig ud i at sætte fokus på noget, som hun mener vi er nødt til at tænke over som samfund. Hun har udgivet den kontroversielle bog dødevaskeren, der handler om en lille pige, der må vokse op i det meget religiøse Kurdistan. Den lille pige er i den uheldige situation, at der i den kultur hun vokser op i, er en præference overfor drengebørn. Allerede fra sin fødsel af, er hun altså ikke velanset af sin egen far. Hun er samtidig født med en hvid hårtot, som visse personer i hendes familie anser som et tegn fra Gud: enten på, at hun er velsignet, eller på, at hun er forbandet.

Igennem fortællingen gør Sara Omar os gang på gang opmærksom på ting, der foregår i Kurdistan, som virker helt umulige i vore danske ører. Det er altid svært at forestille sig, hvordan mennesker i en anden kultur lever og tænker, men vi har det med at tænke det bedste om andre. Når det så viser sig, at adfærd som vi finder umenneskelig og hjerteskærende, er alt for udbredt og almindeligt i en anden kultur, så bliver vi altså overraskede og stille. Det vender op og ned på vores billede af verden, og får os til at gribe til handling.

Sara Omar kan altså med sit forfatterskab øge chancen for, at vi som samfund siger fra overfor den slags adfærd, og aktivt tager afstand fra den. Men fordi hun kritiserer en anden kultur og religion, så mødes hun også med had og modstand: og det er noget, der kræver mod.

De fleste af os danskere er rigtigt glade for Danmark, og ser helst ikke, at der bliver ændret på alt for mange ting. Vi har det jo forholdsvist godt, og vi kan stadig kaldes for et ganske succesfuldt velfærdssamfund. Der er dog én ting, som jeg tror vi alle kan være enige om, er lidt af en hovedpine med det danske system: det evigt voksende bureaukrati.

Hver gang en eller anden politiker får en idé, eller udpeger et problem, så bliver der opfundet nye processer, flere lange formularer og endnu mere meningsløst papirarbejde for den almene dansker. Det sker næsten altid med gode intentioner: det er vigtige og gode ting, som man forsøger at gøre med den ændrede lovgivning eller de nye krav. Problemet er imidlertid at det altid er nemmere at tilføje kompleksitet end det er at rydde op i det eksisterende og gøre tingene simplere. Det betyder desværre at ethvert nyt forslag ender med at gøre alting mere besværligt.

Et godt eksempel på dette er den energimærkning der nu er blevet sat krav om. Det er en rigtig god tanke, og store dele af implementeringen er da også gennemtænkt og fornuftig. Vi ønsker da alle at værne om klimaet og den planet, som vores børn og børnebørn skal vokse op på. Penge vokser heller ikke på træerne, så selvfølgeligt har vi en interesse i at kunne få et overblik over energiforbruget på en bolig vi overvejer at leje eller købe. Sidst men ikke mindst finder jeg det helt igennem genialt, at energimærket også har til formål at skabe overblik og give forslag til forbedringer af energiforbruget i en ejendom. Det er altså en konstruktiv mærkning, der ikke bare siger ”godt” eller ”skidt”, men indeholder brugbar information til at forbedre situationen.

Tanken bag energimærket er altså god. Det er en god ting for miljøet, det er en god ting for gennemsigtigheden og det er en god ting for økonomien. Men hvordan ser det ud med implementeringen? Har man skåret alle processerne omkring energimærket ind til benet, og sikret sig, at energimærkningen ikke fører til unødig kompleksitet?

Desværre ikke. Intet sted er det tydeligere, end de krav der stilles til nybyggerier. Før du overhovedet kan gå i gang med at bygge en ejendom skal du udfærdige en energirammeberegning. Det ord dækker ganske enkelt over, at man skal spå om hvor meget energi ejendommen kommer til at bruge efter den er blevet bygget færdig. Når det så er gjort, så er der også lovkrav om at man får udfærdiget et energimærke, som tjekker hvorvidt man lever op til sin spådom eller ej.

Jeg siger ikke, at man ikke kan lave gode tilnærmelser på en ejendoms energiforbrug, ved at kigge på de materialer og lignende der bliver brugt. Men hvad er formålet helt præcist? Der er allerede incitamenter for at mindske energiforbruget, og energimærket giver det endelige billede af hvor godt man har gjort det. Derudover indeholder det jo forbedringsforslag. Hvorfor tvinger vi så nybyggerier til at skulle lege spåmænd? Det spilder både tid og penge, og ingen vinder noget ved det i sidste ende.

Der er ikke en eneste generation i de sidste par hundrede år, der ikke har været teknologi-forskrækkede på en eller anden måde. Hver gang et nyt stykke revolutionerende teknologi dukker op, så er der nogle der tager imod det med åbne arme, og andre der krydser armene og råber vagt i gevær! Man frygtede at folk ville blive dumme og glemme hvordan man læste, da radioen kom frem. Men frygtede at folk ville få firkantede øjne og aldrig komme udenfor en dør, da fjernsynet blev en realitet. Med hvert nyt stykke teknologi, var der folk der forestillede sig måder hvorpå det kunne ødelægge verden.

Men det har ikke stoppet den teknologiske udvikling. Tværtimod går det hurtigere og hurtigere år for år. Spørgsmålet er, om vi for evigt vil kigge tilbage på dem, der var bange for teknologien og grine af dem. Eller vi vil nå et punkt, hvor dem der udviste skepsis, faktisk havde fat i noget. Bare tænk på en af de mest udskældte teknologier i nyere tid: deep fakes. Man har udviklet computer-algoritmer der gør det mulige at tage en video, og erstatte ansigtet på en person i videoen med ansigtet af en anden person. Man har lavet relativt uskyldige eksempler med denne teknologi, men den er også allerede blevet brugt til at sprede falske nyheder, eller lave falske videoer der kunne skade folks ry.

Spørgsmålet er dog, om vi (igen) skaber en masse postyr over ingenting. Det er svært at sige: for det virker så plausibelt, at det her vil blive misbrugt og ende i noget rod. Men måske alle dem, der før har råbt op om den ”farlige teknologi”, har haft det på samme måde? Det eneste rigtige argument jeg hører for, at det er anderledes denne gang er, at deep fakes ikke har noget positivt de kan bruges til. Det ser ud som om det kun kan bruges på en negativ måde.

Men er det nu også rigtigt? Jeg forestiller mig eksempelvis en verden, hvor man kan hoppe på en futuristisk version af Netflix og bestille sit eget skræddersyede TV program. Lad os sige du er en håndværker der arbejder med isolering til dagligt, og du godt kunne tænke dig at se en version af dit eget liv men som en komedie. Så ville fjernsynet kunne tage et billede af dig med et webcam, sammensætte en række scener med dit ansigt klistret ovenpå, og BUM: nu er du inde i fjernsynet, og ser en sjov version af dit eget liv. Det ville da være en form for underholdning, der godt kunne gå hen og blive populært, tror du ikke? Markedet for folk der gerne vil grine af dig der lægger isolering er ret småt. Men hvis en computer kan producere det på få minutter, så er alt pludseligt muligt.

Da jeg var barn syntes jeg altid aftensmad var noget underligt noget. Eller måske ikke altid: men i hvert fald i mine teenage år, hvor jeg helst ville være fri for, at skulle sidde rundt om bordet med familien bare for at spise. Jeg havde computerspil der skulle passes, og fandt det langt mere effektivt at kværne maden i mig med den ene hånd, mens den anden trykkede på ting med musen eller hamrede i tasteturet. Der var da ingen grund til at hoppe væk fra spillet i en hel halv time bare for at spise! Det måtte mine forældre da kunne forstå. De snakkede konstant om at blive mere produktive på deres arbejde eller i deres projekter. Hvorfor må jeg ikke være produktiv med de ting der er vigtige for mig?

Selv den dag i dag kan jeg undres lidt over den måde vi spiste sammen på. Jeg kan sagtens se idéen i at samle familien rundt om et måltid. Det er da en perfekt måde lige at tjekke ind med hinanden på. Folk har så travlt i dag, at vi nogle gange slet ikke får snakket med dem, der står os nærmest. Vi flyver rundt imellem alle mulige ting og sager, og så er det let at overse det, der betyder mest for os. Et godt måltid med familien kan bruges til at åbne op for den slags. Man kan spørge hinanden hvad der er sket i løbet af dagen, og måske hjælpe hinanden med nogle problemstillinger. Nogle gange er det også bare rart at kunne fortælle et eller andet – at blive hørt af de mennesker man ved bekymrer sig om én.

Men det var ikke sådan min familie gjorde det. Nej, når vi spiste sammen så skulle der være madro! Det var ufatteligt vigtigt at alle satte sig ved bordet til tiden, og ingen måtte begynde at spise, før alle var kommet til bords. Derefter skiftedes vi til at øse mad op på vores tallerkner. Først tog far nogle kartofler, og sendte så gryden videre til mig. Så tog far nogle ribs, og sendte dem videre til mig igen. Det hele var sat i system, og ingen kunne finde på at bryde med det. Der var hurtigere måder at gøre det på, men det var ikke sådan det fungerede hjemme hos os. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne tage ribs mens min far tog kartofler, men sådan var det bare. Og så begyndte vi ellers at spise. Hvis nogen vovede at sige noget under maden, blev man hurtigt sat på plads. Nu var det tid til at spise ikke til at snakke. Jamen hvorfor sidder vi her så sammen?! Hvorfor går I op i, om jeg sidder her eller på mit værelse, hvis vi alligevel ikke kan snakke sammen?

Folk omtaler ofte livet, som om det var et spil. Det er måske også en ganske passende beskrivelse. Man skal selvfølgeligt være opmærksom på, at som med alle andre metaforer, så er det lidt en forsimpling af tingene. En metafor har udelukkende til formål at gøre visse perspektiver af en ting mere tydelige, ved at lave en sammenligning med noget, vi forstår rigtigt godt. Det sker dog næsten altid på bekostning af de finere detaljer, og der følger også mere med metaforen, end der passer til virkeligheden.

Når man eksempelvis siger, at chefen i en virksomhed endelig har ”taget tyren ved hornene” og fået gjort noget ved de dalende salgstal, så hjælper det os med at forstå situationen ved at tegne et fysisk billede. Vi kan se situationen for os, hvor chefen har stået overfor noget stort og farligt, og derfor har forsøgt at løbe væk. Men han har indset at han ikke kan løbe væk, og derfor må stå ansigt til ansigt med den situation han står i. Det er altså en ganske brugbar metafor på en stor opgave. Men den fortæller os ikke særligt meget om de specifikke omstændigheder chefen står i, eller hvorfor det var stort og skræmmende – vi ved bare at følelsen sådan nogenlunde kan sammenlignes med en stor og sur tyr. Samtidig har metaforen noget ”støj” i form af ting, som man ikke bør udlede af den. Nogle ville eksempelvis kunne sige, at hvis man står overfor en tyr, så er det bedre at hoppe over det nærmeste hegn, end det er at tage den ved hornene og forsøge at kæmpe med den. Det er sandt nok for det billedlige, men det ville være en fejl at forsøge at ”oversætte” det til den virkelighed chefen står overfor. Det er udenfor den tiltænkte rækkevidde af metaforen.

På samme måde er det med at kalde livet for et spil. Det er en brugbar måde at tænke over tingene på, fordi det er lettere at have med at gøre, og sætter tingene i et lettere forståeligt perspektiv. Man skal dog være opmærksom på at det er en forsimpling, og ikke prøve at trække metaforen længere, end hvad godt er. Når det er sagt, så er det okay at lave tanke-eksperimenter og overvejelser med afsæt i metaforen. Hvis vi nu siger, at livet er som et spil – hvilket spil kunne du så godt tænke dig at spille?

Nogle foretrækker at hoppe i deres flyverdragter, og komme ud i sneen hvor de kan spille sneboldkamp eller ishockey. Andre foretrækker at sidde inde i varmen, og spille et hurtigt og dramatisk spil klodsmajor. Det kan også være du foretrækker noget længerevarende og mentalt udfordrende som Matador. Uanset hvad du foretrækker, så prøv at udforske dette specifikke spil, som en metafor for det liv du gerne vil leve.