close

Sabotage

Guide

Hvordan du vælger den rigtige maling?

Hvis du skal have malet træværk, vægge i stuen eller anden opgave indendørs, så skal du selvfølgelig have fundet det rigtige maling til formålet. Men de færreste af os, har nok den store viden indenfor maling og typer.

Hvordan du vælger den rigtige maling til væggen eller loftet?

Malingstyper indendørs

Hvis du skal have malet indendørs, er maling inddelt efter vægmaling, loftmaling eller træ- og metalmaling.

Her er malingen fremstillet til behovet i forhold til dækning, hæfte og udseende.

Vægmaling

Før du finder malingen, så kig på lysindfald i rummet. Er der behov for glans, hvor malingen skinner? For vægmaling har forskellige glans numre, der indikerer høj eller lav glans.

Vaskbarhed er et andet valg som du skal tage stilling til. Vaskbarhed indikerer hvor kraftig eller let du kan tørre på malingen. Det kan være i forhold til badeværelse eller alrum, hvor der måske skal rengøres oftere end andre rum.

Loftmaling

Lofter af puds eller gips bør have en loftmaling der sikrer en helt mat overflade uden refleksioner. Her vil en glansgrad på ca. 3 give det helt matte udtryk, hvor mere glans kan give en ensartet overgang fra væg til loft.

Træloftet er lidt anderledes, her skal du finde noget der hæfter godt indenfor transparent, halvdækkende eller heldækkende type, alt afhængig af hvor meget natur der skal stå frem.

Træ- og metalmaling

Paneler og dørkamme kræver en træ- og metalmaling, som er robust og med høj glansgrad. De fleste glansgrader har ens vaskbarhed, som skal være høj på disse overflader, der især bliver udsat for mange stød, fingre og andet, når der er børn i huset.

Dørkamme og paneler kræver ofte mere arbejde, da der bør matslibes og grundes inden du bruger malingen.

Hvad indeholder malingen?

Maling indeholder pigment, opløsningsmiddel og bindemiddel. Her er bindemidlet afgørende for, hvor malingen skal bruges. Opløsningsmidlet gør ”bare” malingen flydende, og pigmentet sikrer farve i malingen.

Malingstyper?

Overordnet opdeler man indendørs maling i vandbaseret akryl- eller plastmaling, terpentinbasret alkydmaling eller oliemaling, plastalkydmaling på vandbasis og linoliemaling.

Vægmaling bør være akrylplastmaling, der er nem at arbejde med og gøre rent efter. Samtidig kan den bruge ovenpå alkydmaling, mens alkydmaling ikke kan bruges på overflader behandlet med akrylmaling.

Læs mere
Livsstil

Danske Nybyggerier Skal Spå om Energiforbruget

De fleste af os danskere er rigtigt glade for Danmark, og ser helst ikke, at der bliver ændret på alt for mange ting. Vi har det jo forholdsvist godt, og vi kan stadig kaldes for et ganske succesfuldt velfærdssamfund. Der er dog én ting, som jeg tror vi alle kan være enige om, er lidt af en hovedpine med det danske system: det evigt voksende bureaukrati.

Hver gang en eller anden politiker får en idé, eller udpeger et problem, så bliver der opfundet nye processer, flere lange formularer og endnu mere meningsløst papirarbejde for den almene dansker. Det sker næsten altid med gode intentioner: det er vigtige og gode ting, som man forsøger at gøre med den ændrede lovgivning eller de nye krav. Problemet er imidlertid at det altid er nemmere at tilføje kompleksitet end det er at rydde op i det eksisterende og gøre tingene simplere. Det betyder desværre at ethvert nyt forslag ender med at gøre alting mere besværligt.

Et godt eksempel på dette er den energimærkning der nu er blevet sat krav om. Det er en rigtig god tanke, og store dele af implementeringen er da også gennemtænkt og fornuftig. Vi ønsker da alle at værne om klimaet og den planet, som vores børn og børnebørn skal vokse op på. Penge vokser heller ikke på træerne, så selvfølgeligt har vi en interesse i at kunne få et overblik over energiforbruget på en bolig vi overvejer at leje eller købe. Sidst men ikke mindst finder jeg det helt igennem genialt, at energimærket også har til formål at skabe overblik og give forslag til forbedringer af energiforbruget i en ejendom. Det er altså en konstruktiv mærkning, der ikke bare siger ”godt” eller ”skidt”, men indeholder brugbar information til at forbedre situationen.

Tanken bag energimærket er altså god. Det er en god ting for miljøet, det er en god ting for gennemsigtigheden og det er en god ting for økonomien. Men hvordan ser det ud med implementeringen? Har man skåret alle processerne omkring energimærket ind til benet, og sikret sig, at energimærkningen ikke fører til unødig kompleksitet?

Desværre ikke. Intet sted er det tydeligere, end de krav der stilles til nybyggerier. Før du overhovedet kan gå i gang med at bygge en ejendom skal du udfærdige en energirammeberegning. Det ord dækker ganske enkelt over, at man skal spå om hvor meget energi ejendommen kommer til at bruge efter den er blevet bygget færdig. Når det så er gjort, så er der også lovkrav om at man får udfærdiget et energimærke, som tjekker hvorvidt man lever op til sin spådom eller ej.

Jeg siger ikke, at man ikke kan lave gode tilnærmelser på en ejendoms energiforbrug, ved at kigge på de materialer og lignende der bliver brugt. Men hvad er formålet helt præcist? Der er allerede incitamenter for at mindske energiforbruget, og energimærket giver det endelige billede af hvor godt man har gjort det. Derudover indeholder det jo forbedringsforslag. Hvorfor tvinger vi så nybyggerier til at skulle lege spåmænd? Det spilder både tid og penge, og ingen vinder noget ved det i sidste ende.

Læs mere
Guide

Bilen Fra Ford Der er Evigt Populær

Man behøver ikke være totalt bidt af mode eller lignende for at vide, at stil har det med at skifte med jævne mellemrum. Det ene år skal alting være på én måde, og det næste år er det helt anderledes. Det gør sig gældende med tøj, musik og biler. En ny designer kommer på noget smart, eller et nyt stykke teknologi går ind og revolutionerer hele markedet, og så går det ellers stærkt. Ud med det gamle og ind med det nye. Udviklingen går selvfølgeligt langsommere med biler, end det gør med mode og lignende: det er de færreste der har råd til at købe en ny bil en gang om ugen eller måneden. Alligevel kan man godt risikere at ende ud med en ”umoderne” bil, og det er selvfølgeligt trist: specielt hvis man lige har købt den for et år eller to siden.

Men modsat mode, så er der faktisk et lille trick, når det kommer til biler. Der er nemlig visse bilmodeller der aldrig går af mode. Hvis vi kigger på de forskellige bilers popularitet igennem årene, så er der specielt én bilmodel der har formået at bryde med tendenserne: den gode gamle Ford Fiesta.

Den smarte supermini har nemlig formået at holde sig populær lige siden den blev lanceret for første gang i 1976. Hver generation af bilen har selvfølgeligt bragt de nye design idéer og teknologier med sig, men altid på en måde der gør bilen tidløs. Hvis moden dikterer skriggule farver og kontrastfarvede striber, så finder Ford en eller anden måde at hinte disse ting i deres Fiesta, uden at gøre dem så fremtrædende at bilen bliver upopulær i det øjeblik moden skifter.

Det betyder også, at en brugt Fiesta nærmest altid er en god investering. Det er ikke en bil hvor du behøver den nyeste model: en brugt Ford Fiesta vil altid være en fantastisk bil at køre i, og ingen vil kigge skævt til den. Ford er generelt kendte for, at deres biler holder godt og er værd at købe brugt. Både Ford Puma og en Ford Ka er eksempler på biler, som er virkeligt populære hos brugtvognsforhandlerne. Men hvis en Fiesta dækker dine behov, så er den det sikreste valg: her vil du med sikkerhed ikke stå om et år eller to og føle, at du burde skifte til en nyere model.

Det er selvfølgeligt en relativt lille bil, og det har sine fordele og ulemper. Hvis du har behov for en stor bil, så er det måske bedre at kigge efter et alternativ. Men tag et kig indeni en Ford Fiesta før du vælger den helt fra: den kompakte bil giver faktisk mere plads, end man lige skulle tro ved første øjekast. Til bykørsel er det desuden virkeligt praktisk, at bilen ikke fylder mere på vejen end den gør.

Læs mere
Livsstil

Måske Vi Kan Bestille Vores Egne TV Programmer i Fremtiden

TV

Der er ikke en eneste generation i de sidste par hundrede år, der ikke har været teknologi-forskrækkede på en eller anden måde. Hver gang et nyt stykke revolutionerende teknologi dukker op, så er der nogle der tager imod det med åbne arme, og andre der krydser armene og råber vagt i gevær! Man frygtede at folk ville blive dumme og glemme hvordan man læste, da radioen kom frem. Men frygtede at folk ville få firkantede øjne og aldrig komme udenfor en dør, da fjernsynet blev en realitet. Med hvert nyt stykke teknologi, var der folk der forestillede sig måder hvorpå det kunne ødelægge verden.

Men det har ikke stoppet den teknologiske udvikling. Tværtimod går det hurtigere og hurtigere år for år. Spørgsmålet er, om vi for evigt vil kigge tilbage på dem, der var bange for teknologien og grine af dem. Eller vi vil nå et punkt, hvor dem der udviste skepsis, faktisk havde fat i noget. Bare tænk på en af de mest udskældte teknologier i nyere tid: deep fakes. Man har udviklet computer-algoritmer der gør det mulige at tage en video, og erstatte ansigtet på en person i videoen med ansigtet af en anden person. Man har lavet relativt uskyldige eksempler med denne teknologi, men den er også allerede blevet brugt til at sprede falske nyheder, eller lave falske videoer der kunne skade folks ry.

Spørgsmålet er dog, om vi (igen) skaber en masse postyr over ingenting. Det er svært at sige: for det virker så plausibelt, at det her vil blive misbrugt og ende i noget rod. Men måske alle dem, der før har råbt op om den ”farlige teknologi”, har haft det på samme måde? Det eneste rigtige argument jeg hører for, at det er anderledes denne gang er, at deep fakes ikke har noget positivt de kan bruges til. Det ser ud som om det kun kan bruges på en negativ måde.

Men er det nu også rigtigt? Jeg forestiller mig eksempelvis en verden, hvor man kan hoppe på en futuristisk version af Netflix og bestille sit eget skræddersyede TV program. Lad os sige du er en håndværker der arbejder med isolering til dagligt, og du godt kunne tænke dig at se en version af dit eget liv men som en komedie. Så ville fjernsynet kunne tage et billede af dig med et webcam, sammensætte en række scener med dit ansigt klistret ovenpå, og BUM: nu er du inde i fjernsynet, og ser en sjov version af dit eget liv. Det ville da være en form for underholdning, der godt kunne gå hen og blive populært, tror du ikke? Markedet for folk der gerne vil grine af dig der lægger isolering er ret småt. Men hvis en computer kan producere det på få minutter, så er alt pludseligt muligt.

Læs mere
Livsstil

Skal Aftensmaden Være Tavs eller Fyldt Med Snak?

Aftensmad

Da jeg var barn syntes jeg altid aftensmad var noget underligt noget. Eller måske ikke altid: men i hvert fald i mine teenage år, hvor jeg helst ville være fri for, at skulle sidde rundt om bordet med familien bare for at spise. Jeg havde computerspil der skulle passes, og fandt det langt mere effektivt at kværne maden i mig med den ene hånd, mens den anden trykkede på ting med musen eller hamrede i tasteturet. Der var da ingen grund til at hoppe væk fra spillet i en hel halv time bare for at spise! Det måtte mine forældre da kunne forstå. De snakkede konstant om at blive mere produktive på deres arbejde eller i deres projekter. Hvorfor må jeg ikke være produktiv med de ting der er vigtige for mig?

Selv den dag i dag kan jeg undres lidt over den måde vi spiste sammen på. Jeg kan sagtens se idéen i at samle familien rundt om et måltid. Det er da en perfekt måde lige at tjekke ind med hinanden på. Folk har så travlt i dag, at vi nogle gange slet ikke får snakket med dem, der står os nærmest. Vi flyver rundt imellem alle mulige ting og sager, og så er det let at overse det, der betyder mest for os. Et godt måltid med familien kan bruges til at åbne op for den slags. Man kan spørge hinanden hvad der er sket i løbet af dagen, og måske hjælpe hinanden med nogle problemstillinger. Nogle gange er det også bare rart at kunne fortælle et eller andet – at blive hørt af de mennesker man ved bekymrer sig om én.

Men det var ikke sådan min familie gjorde det. Nej, når vi spiste sammen så skulle der være madro! Det var ufatteligt vigtigt at alle satte sig ved bordet til tiden, og ingen måtte begynde at spise, før alle var kommet til bords. Derefter skiftedes vi til at øse mad op på vores tallerkner. Først tog far nogle kartofler, og sendte så gryden videre til mig. Så tog far nogle ribs, og sendte dem videre til mig igen. Det hele var sat i system, og ingen kunne finde på at bryde med det. Der var hurtigere måder at gøre det på, men det var ikke sådan det fungerede hjemme hos os. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne tage ribs mens min far tog kartofler, men sådan var det bare. Og så begyndte vi ellers at spise. Hvis nogen vovede at sige noget under maden, blev man hurtigt sat på plads. Nu var det tid til at spise ikke til at snakke. Jamen hvorfor sidder vi her så sammen?! Hvorfor går I op i, om jeg sidder her eller på mit værelse, hvis vi alligevel ikke kan snakke sammen?

Læs mere
Guide

Hvem Vinder i De Danske Hjem: Google eller Lægen?

Lægen

Vi danskere følger rigtigt godt med den teknologiske udvikling, også selvom den accelerer år for år. Vi er et af de lande i verden der er bedst til at tilpasse os, og benytte os af de nye teknologiske fremskridt både i vores professionelle og private liv. Det har selvfølgeligt både nogle gode og nogle dårlige sider, i hvert fald hvis man skal tro eksperterne. Det er selvfølgeligt værd at notere, at teknologien bevæger sig så hurtigt, at det er meget svært at sige om noget reelt har negative konsekvenser: før folk har nået at bruge det i mere end et par år, plejer teknologien at være erstattet med noget nyt, eller have udviklet sig til nærmest at være helt uigenkendeligt. Det er derfor en svær proces at vurdere, hvorvidt specifik teknologi alt i alt bidrager med noget positivt eller noget negativt. Overordnet set ser det dog ud til at være noget, der ikke alene forbedrer vores økonomiske situation, men også vores livskvalitet.

Et af de kontroversielle områder er faktisk ikke engang et stort nyt gennembrud i teknologisk udvikling, men derimod måden som et af vores mest kraftfulde værktøjer er begyndt at blive brugt på. De seneste generationer er vokset op med internettet, og kan ikke forestille sig et liv uden adgang til denne enorme informationskilde. De render endda rundt med adgang til internettet 24/7 takket være den smarte telefon de har liggende i lommen. Det betyder at spørgsmål sjældent går ubesvarede: hvis unge mennesker snakker om et emne, og der er noget de ikke ved, så kan de bare slå det op.

Adgang til verdens største informationskilde er i sig selv en god ting. Problemet opstår når folk ikke forholder sig kritisk til den information de kan tilgå der. Alle kan lægge noget på internettet, og derfor er det utroligt vigtigt at dem, der leder efter information, også kan finde ud af, hvad der er til at stole på, og hvad der ikke er. Selv hvis kilden er troværdig, så er man nødt til at spørge sig selv, om man er kvalificeret til fuldt ud at forstå den information man tilgår. Her er der specielt fokus på, at Google ser ud til at have overtaget lægens plads i flere og flere danske hjem. Fremfor at springe i sin Kia Picanto og køre hen til lægen, er folk begyndt bare at slå symptomerne op på internettet, og på den måde forsøge at diagnosticere sig selv.

Hvis man ikke er en ligeså stor Kia fan som jeg er, så kan jeg da godt forstå fristelsen til at spare en køretur i bilen, og blot ligge på sofaen og surfe rundt. Men der er meget misinformation derude, og selv den rigtige information kan være farlig for lægmand at forsøge at tolke.

Læs mere
Guide

Har du en Flugtplan Hvis Alt Pludseligt Går Galt?

Fange

Vi hører både fra brandfolk og Falck-reddere, at alle danske hjem bør have en klar plan for, hvordan de vil evakuere huset hvis der går brand i det. Det kan virke lidt overdrevet at træne den slags med sine børn, men det er altså en akavethed der er godt givet ud, hvis uheldet en gang er ude. Vi snakker forskellen på liv og død, og det er kun nogle få timer der skal til for, at hele familien er indforståede med planen, og har øvet den igennem et par gange.

Efter min families seneste gennemgang af vores evakuerings protokol, stillede min ældste søn mig dog et interessant spørgsmål: ”Hvad hvis der var ild i huset, fordi nogle banditter var ude efter os? Så kan vi da ikke bare stå her på græsset!”. Det havde han da helt ret i! Jeg finder det nu ganske usandsynligt, at nogle banditter en gang ville udse sig os som mål, men man ved jo aldrig. Jeg tænkte at det kunne være et sjovt tanke eksperiment at løbe igennem, og det var også en god mulighed for at bonde lidt ekstra med min ældste søn.

Så vi satte os ned, og begynde at lave en flugtplan. En af vores kerne-regler var, at vi skulle forvente at alt gik galt. Telefonerne var døde, så vi kunne ikke ringe efter hjælp. Banditterne var bevæbnede og i flertal, så vi ville være nødt til at flygte.

Vores plan endte faktisk med at ændre vores oprindelige evakueringsplan. Det gik op for os, at vi ligeså godt kunne mødes ved vores Renault Megane, hvis noget var galt. Den holder nemlig tilpas langt fra huset til, at den ikke er i fare hvis der er brand. Samtidig giver den os muligheden for at køre væk, hvis problemet er af en sådan type, at det giver mening at gøre sådan.

Vi smed også en walkie-talkie op til nabo-knægten. Hver aften melder de ”Alt godt” til hinanden over den, og bruger den også nogle gange til at arrangere at tage ud på legepladsen for at lege. Den kommunikations-kanal burde også virke, selvom nogen slukker for mobilmasterne og skærer kablet til vores telefon.

Det endte faktisk med at være en rigtig sjov weekend vi havde med planlægningen af vores flugtplan. Den åbnede mine øjne for nogle sikkerhedsmæssige ting i vores hus, og endte også med at forbedre vores evakueringsplan for brand. Så jeg tør godt anbefale den øvelse til andre fædre derude. Jeg håber selvfølgeligt aldrig at vi får brug for den, men nu har vi den i hvert fald – og det er trods alt bedre, at have den og aldrig få brug for den, end ikke at have den og så pludseligt stå i en dårlig situation.

Læs mere
Livsstil

Hvis Livet er et Spil Hvordan Ønsker du så at Spille Det?

Spil

Folk omtaler ofte livet, som om det var et spil. Det er måske også en ganske passende beskrivelse. Man skal selvfølgeligt være opmærksom på, at som med alle andre metaforer, så er det lidt en forsimpling af tingene. En metafor har udelukkende til formål at gøre visse perspektiver af en ting mere tydelige, ved at lave en sammenligning med noget, vi forstår rigtigt godt. Det sker dog næsten altid på bekostning af de finere detaljer, og der følger også mere med metaforen, end der passer til virkeligheden.

Når man eksempelvis siger, at chefen i en virksomhed endelig har ”taget tyren ved hornene” og fået gjort noget ved de dalende salgstal, så hjælper det os med at forstå situationen ved at tegne et fysisk billede. Vi kan se situationen for os, hvor chefen har stået overfor noget stort og farligt, og derfor har forsøgt at løbe væk. Men han har indset at han ikke kan løbe væk, og derfor må stå ansigt til ansigt med den situation han står i. Det er altså en ganske brugbar metafor på en stor opgave. Men den fortæller os ikke særligt meget om de specifikke omstændigheder chefen står i, eller hvorfor det var stort og skræmmende – vi ved bare at følelsen sådan nogenlunde kan sammenlignes med en stor og sur tyr. Samtidig har metaforen noget ”støj” i form af ting, som man ikke bør udlede af den. Nogle ville eksempelvis kunne sige, at hvis man står overfor en tyr, så er det bedre at hoppe over det nærmeste hegn, end det er at tage den ved hornene og forsøge at kæmpe med den. Det er sandt nok for det billedlige, men det ville være en fejl at forsøge at ”oversætte” det til den virkelighed chefen står overfor. Det er udenfor den tiltænkte rækkevidde af metaforen.

På samme måde er det med at kalde livet for et spil. Det er en brugbar måde at tænke over tingene på, fordi det er lettere at have med at gøre, og sætter tingene i et lettere forståeligt perspektiv. Man skal dog være opmærksom på at det er en forsimpling, og ikke prøve at trække metaforen længere, end hvad godt er. Når det er sagt, så er det okay at lave tanke-eksperimenter og overvejelser med afsæt i metaforen. Hvis vi nu siger, at livet er som et spil – hvilket spil kunne du så godt tænke dig at spille?

Nogle foretrækker at hoppe i deres flyverdragter, og komme ud i sneen hvor de kan spille sneboldkamp eller ishockey. Andre foretrækker at sidde inde i varmen, og spille et hurtigt og dramatisk spil klodsmajor. Det kan også være du foretrækker noget længerevarende og mentalt udfordrende som Matador. Uanset hvad du foretrækker, så prøv at udforske dette specifikke spil, som en metafor for det liv du gerne vil leve.

Læs mere
Guide

Sådan Overkom jeg min Skepsis for Mekanikere og Værksteder

Mekaniker

Jeg voksede op ude på landet, hvor vi ofte måtte reparere vores egne maskiner. Allerede som 12-årig kunne du finde mig med motorolie på tøjet, og jeg kunne praktisk talt skille en traktor ad, og samle den igen. Jeg tror de fleste drengebørn har en vis fascination med store maskiner, og i særdeleshed lækre biler og traktorer, så jeg var ellevild med at kunne arbejde med dem på den måde. Meget af den viden kunne også bruges på min første bil, da jeg endelig fik sådan en. Jeg kunne ordne stort set alle problemer min bil løb på. Det kunne jeg takke min far for. Han havde lært mig alt hvad jeg vidste om at reparere både mejetærskere, traktorer og biler. Meget af det havde han lært ved at prøve sig frem, og jeg kunne supplere hans viden med ting jeg kunne læse på internettet – en luksus han ikke havde i sin tid.

Selv med min relativt store erfaring, var der nogle gange problemer med min bil, som det tog mig lang tid at diagnosticere og ordne. Jeg havde et ganske godt betalt arbejde, så jeg kunne bare gå til en mekaniker, og betale mig fra at få det ordnet. Det ville med al sandsynlighed være både hurtigere og billigere. Men der var en anden ting jeg havde arvet fra min far: en forsigtig skepsis overfor mekanikere og bilværksteder. De få gange han var tvunget til at tage bilen til en professionel, ville han bande og svovle over det, og sværge at de snød ham så meget de kunne komme afsted med. Ingen har lyst til at blive snydt, så naturligvis undgik jeg også at tage til mekaniker i så høj grad som muligt. Det lykkedes mig faktisk helt at undgå en tur til mekanikeren de første mange år af mit voksenliv. Takket været internettet var det ikke nødvendigt: jeg kunne læse andres erfaringer, stille spørgsmål til andre entusiaster og bestille enhver tænkelig reservedel.

Men så en dag, da jeg var 25 år gammel, stod jeg overfor en stenslags reparation. Det var midt på forruden, og så vidt jeg kunne læse mig til, betød det at hele forruden skulle udskiftes. Jeg læste op på proceduren, og det lød rimeligt komplekst. Der var folk der havde gjort det selv, men det havde ikke været på den ”rigtige” måde, hvilket betød at der var en vis risiko for at forruden pludseligt ville falde ud. Der var også stor enighed om på internettet, at det ville være et stort problem, hvis man var i et uheld: forruden har faktisk en vigtig rolle, når det kommer til at passe på folk på forsæderne. Så jeg måtte erkende, at en tur til et værksted var nødvendigt.

Jeg blev simpelthen så overrasket over, hvor professionelle de var der! Ingen af min fars anekdoter holdt stik. Det gik langsomt op for mig, at min far levede i en anden tid. Dengang var der masser af fup og humbug, og det ville man slet ikke kunne slippe afsted med i dag. Siden da har jeg været hos mekaniker med ethvert problem, der ville tage mig mere end et par timer at løse selv.

Læs mere
Guide

Vi Indskrænker Vores Frihed til Fordel for Sikkerhed

Tømre

Hvis du hænger ud med kreative mennesker, der godt kan lide at arbejde med deres hænder, vil du ofte støde på en hård kritisk af alle de her regler i vores samfund. For nyligt talte jeg eksempelvis med en håndværker, der var i gang med at bygge sit eget hjem fra bunden af. Som du nok kan forestille dig, var der rigtigt mange regler og love han skulle tage højde for.

Hans navn er Jonathan Lisø. Han har været tømrermester i snart 14 år, og har dusinvis af store gør-det-selv projekter under bæltet. Jeg tror ærligt talt ikke der er er noget, den mand ikke kan bygge, hvis han sætter sig for det. Det er derfor ikke overraskende, at hans seneste projekt er, at bygge sit nye hjem helt fra bunden af. Vi snakker alt fra at lægge fundamentet, og til at lægge strøm og VVS ind. Han startede med et helt tomt stykke land, og har allerede noget der ligner et hus stablet op.

Han fortalte mig, at hans inspiration til projektet kom fra den følelse, han havde med alle de hjemmebyggede ting han havde. Hver gang han brugte dem, fik han en fantastisk følelse indvendigt. Når han sad på sin hjemmebyggede træbænk og slappede af, så fik han en dejlig fornemmelse i maven, ved tanken om at det var hans egen kreation der lige nu holdt ham oppe fra den kolde jord. Når han drak kaffe af sin skårne trækop, mindede hver smagfuld slurk ham om, at han selv havde skabt den kop der gav ham de velsmagende dråber. Hvor fantastisk ville det ikke være, hvis alt i hans hjem kunne give ham denne gode følelse?

Men det var så her, han begyndte at løbe ind i begrænsninger på, hvad han selv har lov at lave. I Danmark må du godt selv skifte stikkontakter, men du kan ikke lægge strømmen selv, medmindre du er uddannet elektriker. Det var han helt oppe i det røde felt over, og det tog nogle lange samtaler med mig, før han slappede af, og lod en professionel klare de dele.

Det jeg fortalte ham var meget simpelt: vi indskrænker vores frihed til fordel for sikkerhed. Jeg er ikke i tvivl om at han kunne lægge strømmen selv, og få gang i sin belysning hos Stark. Men hvordan ville han have det, hvis en kortslutning i denne ulovlige installation fik det hele til at brænde sammen? Ikke bare ville alt hans hårde arbejde være spildt: han ville også sætte sit eget og sin families liv i fare.

Det kunne han godt se det fornuftige i, og valgte derfor i stedet at fokusere på de ting han godt må lave selv. Det førte til at projektet alt i alt blev hurtigere færdigt, og at hans hjem er fuldstændigt sikkert at bo i.

Læs mere