close

september 2019

Livsstil

Skal Aftensmaden Være Tavs eller Fyldt Med Snak?

Aftensmad

Da jeg var barn syntes jeg altid aftensmad var noget underligt noget. Eller måske ikke altid: men i hvert fald i mine teenage år, hvor jeg helst ville være fri for, at skulle sidde rundt om bordet med familien bare for at spise. Jeg havde computerspil der skulle passes, og fandt det langt mere effektivt at kværne maden i mig med den ene hånd, mens den anden trykkede på ting med musen eller hamrede i tasteturet. Der var da ingen grund til at hoppe væk fra spillet i en hel halv time bare for at spise! Det måtte mine forældre da kunne forstå. De snakkede konstant om at blive mere produktive på deres arbejde eller i deres projekter. Hvorfor må jeg ikke være produktiv med de ting der er vigtige for mig?

Selv den dag i dag kan jeg undres lidt over den måde vi spiste sammen på. Jeg kan sagtens se idéen i at samle familien rundt om et måltid. Det er da en perfekt måde lige at tjekke ind med hinanden på. Folk har så travlt i dag, at vi nogle gange slet ikke får snakket med dem, der står os nærmest. Vi flyver rundt imellem alle mulige ting og sager, og så er det let at overse det, der betyder mest for os. Et godt måltid med familien kan bruges til at åbne op for den slags. Man kan spørge hinanden hvad der er sket i løbet af dagen, og måske hjælpe hinanden med nogle problemstillinger. Nogle gange er det også bare rart at kunne fortælle et eller andet – at blive hørt af de mennesker man ved bekymrer sig om én.

Men det var ikke sådan min familie gjorde det. Nej, når vi spiste sammen så skulle der være madro! Det var ufatteligt vigtigt at alle satte sig ved bordet til tiden, og ingen måtte begynde at spise, før alle var kommet til bords. Derefter skiftedes vi til at øse mad op på vores tallerkner. Først tog far nogle kartofler, og sendte så gryden videre til mig. Så tog far nogle ribs, og sendte dem videre til mig igen. Det hele var sat i system, og ingen kunne finde på at bryde med det. Der var hurtigere måder at gøre det på, men det var ikke sådan det fungerede hjemme hos os. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne tage ribs mens min far tog kartofler, men sådan var det bare. Og så begyndte vi ellers at spise. Hvis nogen vovede at sige noget under maden, blev man hurtigt sat på plads. Nu var det tid til at spise ikke til at snakke. Jamen hvorfor sidder vi her så sammen?! Hvorfor går I op i, om jeg sidder her eller på mit værelse, hvis vi alligevel ikke kan snakke sammen?

Læs mere
Guide

Hvem Vinder i De Danske Hjem: Google eller Lægen?

Lægen

Vi danskere følger rigtigt godt med den teknologiske udvikling, også selvom den accelerer år for år. Vi er et af de lande i verden der er bedst til at tilpasse os, og benytte os af de nye teknologiske fremskridt både i vores professionelle og private liv. Det har selvfølgeligt både nogle gode og nogle dårlige sider, i hvert fald hvis man skal tro eksperterne. Det er selvfølgeligt værd at notere, at teknologien bevæger sig så hurtigt, at det er meget svært at sige om noget reelt har negative konsekvenser: før folk har nået at bruge det i mere end et par år, plejer teknologien at være erstattet med noget nyt, eller have udviklet sig til nærmest at være helt uigenkendeligt. Det er derfor en svær proces at vurdere, hvorvidt specifik teknologi alt i alt bidrager med noget positivt eller noget negativt. Overordnet set ser det dog ud til at være noget, der ikke alene forbedrer vores økonomiske situation, men også vores livskvalitet.

Et af de kontroversielle områder er faktisk ikke engang et stort nyt gennembrud i teknologisk udvikling, men derimod måden som et af vores mest kraftfulde værktøjer er begyndt at blive brugt på. De seneste generationer er vokset op med internettet, og kan ikke forestille sig et liv uden adgang til denne enorme informationskilde. De render endda rundt med adgang til internettet 24/7 takket være den smarte telefon de har liggende i lommen. Det betyder at spørgsmål sjældent går ubesvarede: hvis unge mennesker snakker om et emne, og der er noget de ikke ved, så kan de bare slå det op.

Adgang til verdens største informationskilde er i sig selv en god ting. Problemet opstår når folk ikke forholder sig kritisk til den information de kan tilgå der. Alle kan lægge noget på internettet, og derfor er det utroligt vigtigt at dem, der leder efter information, også kan finde ud af, hvad der er til at stole på, og hvad der ikke er. Selv hvis kilden er troværdig, så er man nødt til at spørge sig selv, om man er kvalificeret til fuldt ud at forstå den information man tilgår. Her er der specielt fokus på, at Google ser ud til at have overtaget lægens plads i flere og flere danske hjem. Fremfor at springe i sin Kia Picanto og køre hen til lægen, er folk begyndt bare at slå symptomerne op på internettet, og på den måde forsøge at diagnosticere sig selv.

Hvis man ikke er en ligeså stor Kia fan som jeg er, så kan jeg da godt forstå fristelsen til at spare en køretur i bilen, og blot ligge på sofaen og surfe rundt. Men der er meget misinformation derude, og selv den rigtige information kan være farlig for lægmand at forsøge at tolke.

Læs mere