close

Livsstil

Livsstil

Skal Aftensmaden Være Tavs eller Fyldt Med Snak?

Aftensmad

Da jeg var barn syntes jeg altid aftensmad var noget underligt noget. Eller måske ikke altid: men i hvert fald i mine teenage år, hvor jeg helst ville være fri for, at skulle sidde rundt om bordet med familien bare for at spise. Jeg havde computerspil der skulle passes, og fandt det langt mere effektivt at kværne maden i mig med den ene hånd, mens den anden trykkede på ting med musen eller hamrede i tasteturet. Der var da ingen grund til at hoppe væk fra spillet i en hel halv time bare for at spise! Det måtte mine forældre da kunne forstå. De snakkede konstant om at blive mere produktive på deres arbejde eller i deres projekter. Hvorfor må jeg ikke være produktiv med de ting der er vigtige for mig?

Selv den dag i dag kan jeg undres lidt over den måde vi spiste sammen på. Jeg kan sagtens se idéen i at samle familien rundt om et måltid. Det er da en perfekt måde lige at tjekke ind med hinanden på. Folk har så travlt i dag, at vi nogle gange slet ikke får snakket med dem, der står os nærmest. Vi flyver rundt imellem alle mulige ting og sager, og så er det let at overse det, der betyder mest for os. Et godt måltid med familien kan bruges til at åbne op for den slags. Man kan spørge hinanden hvad der er sket i løbet af dagen, og måske hjælpe hinanden med nogle problemstillinger. Nogle gange er det også bare rart at kunne fortælle et eller andet – at blive hørt af de mennesker man ved bekymrer sig om én.

Men det var ikke sådan min familie gjorde det. Nej, når vi spiste sammen så skulle der være madro! Det var ufatteligt vigtigt at alle satte sig ved bordet til tiden, og ingen måtte begynde at spise, før alle var kommet til bords. Derefter skiftedes vi til at øse mad op på vores tallerkner. Først tog far nogle kartofler, og sendte så gryden videre til mig. Så tog far nogle ribs, og sendte dem videre til mig igen. Det hele var sat i system, og ingen kunne finde på at bryde med det. Der var hurtigere måder at gøre det på, men det var ikke sådan det fungerede hjemme hos os. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne tage ribs mens min far tog kartofler, men sådan var det bare. Og så begyndte vi ellers at spise. Hvis nogen vovede at sige noget under maden, blev man hurtigt sat på plads. Nu var det tid til at spise ikke til at snakke. Jamen hvorfor sidder vi her så sammen?! Hvorfor går I op i, om jeg sidder her eller på mit værelse, hvis vi alligevel ikke kan snakke sammen?

Læs mere
Livsstil

Hvis Livet er et Spil Hvordan Ønsker du så at Spille Det?

Spil

Folk omtaler ofte livet, som om det var et spil. Det er måske også en ganske passende beskrivelse. Man skal selvfølgeligt være opmærksom på, at som med alle andre metaforer, så er det lidt en forsimpling af tingene. En metafor har udelukkende til formål at gøre visse perspektiver af en ting mere tydelige, ved at lave en sammenligning med noget, vi forstår rigtigt godt. Det sker dog næsten altid på bekostning af de finere detaljer, og der følger også mere med metaforen, end der passer til virkeligheden.

Når man eksempelvis siger, at chefen i en virksomhed endelig har ”taget tyren ved hornene” og fået gjort noget ved de dalende salgstal, så hjælper det os med at forstå situationen ved at tegne et fysisk billede. Vi kan se situationen for os, hvor chefen har stået overfor noget stort og farligt, og derfor har forsøgt at løbe væk. Men han har indset at han ikke kan løbe væk, og derfor må stå ansigt til ansigt med den situation han står i. Det er altså en ganske brugbar metafor på en stor opgave. Men den fortæller os ikke særligt meget om de specifikke omstændigheder chefen står i, eller hvorfor det var stort og skræmmende – vi ved bare at følelsen sådan nogenlunde kan sammenlignes med en stor og sur tyr. Samtidig har metaforen noget ”støj” i form af ting, som man ikke bør udlede af den. Nogle ville eksempelvis kunne sige, at hvis man står overfor en tyr, så er det bedre at hoppe over det nærmeste hegn, end det er at tage den ved hornene og forsøge at kæmpe med den. Det er sandt nok for det billedlige, men det ville være en fejl at forsøge at ”oversætte” det til den virkelighed chefen står overfor. Det er udenfor den tiltænkte rækkevidde af metaforen.

På samme måde er det med at kalde livet for et spil. Det er en brugbar måde at tænke over tingene på, fordi det er lettere at have med at gøre, og sætter tingene i et lettere forståeligt perspektiv. Man skal dog være opmærksom på at det er en forsimpling, og ikke prøve at trække metaforen længere, end hvad godt er. Når det er sagt, så er det okay at lave tanke-eksperimenter og overvejelser med afsæt i metaforen. Hvis vi nu siger, at livet er som et spil – hvilket spil kunne du så godt tænke dig at spille?

Nogle foretrækker at hoppe i deres flyverdragter, og komme ud i sneen hvor de kan spille sneboldkamp eller ishockey. Andre foretrækker at sidde inde i varmen, og spille et hurtigt og dramatisk spil klodsmajor. Det kan også være du foretrækker noget længerevarende og mentalt udfordrende som Matador. Uanset hvad du foretrækker, så prøv at udforske dette specifikke spil, som en metafor for det liv du gerne vil leve.

Læs mere