close
Guide

5 skønne værtindegaver, der aldrig skuffer

Hus

Middag med venner eller familie er altid en hyggelig ting, hvad end det er i forbindelse med en højtid eller blot en almindelig hverdag. Men ofte er det lidt en uskrevet regel, at man som gæst medbringer en gave til værten eller værtinden som tak for invitationen. Gaven er normalvis ikke af den store værdi og skal blot symbolisere taknemmelighed over for den gæstfrihed, som værten eller værterne udviser ved at invitere og lægge hus til. Men det kan være svært at finde på unikke og originale idéer til, hvad du netop skal give i værtindegave, fordi de netop ikke skal koste alverden, men samtidig skal vække glæde hos modtageren. Derfor får du her hele 5 gode idéer til, hvad du kan medbringe som gave næste gang, du bliver inviteret til middag.

Blomster

Det klassiske, men altid sikre valg er en flot buket blomster. Her går du ikke galt i byen, og du kan variere imellem mange flotte farver og typer af blomster. Du kan vælge selv at binde en buket og pakke den flot ind i cellofan, eller du kan bede en professionel blomsterhandel om at lave en lige efter dine ønsker.

Plakater

En anden rigtig god og spændende idé er gaver til boligindretningen, og et godt eksempel herpå er fx skønne plakater fra Plakatdyr. Små gaver til værtens hjem og boligindretning vidner om megen overvejelse og tanke bag værtindegaven, som enhver ville sætte pris på. Plakater fra fx Plakatdyr fås i mange varianter, designs og størrelser, så du kan helt sikkert finde lige præcis den, der vil passe hjem til dem, du har i tankerne. Ved at købe en gave hjem til boligindretningen giver du også en ting, som ikke bare spises, bruges eller på anden måde forgår efter kort tid, men som i mange år vil stå eller hænge fremme i hjemmet.

Hjemmelavet er altid godt

Det er altid dejligt at modtage noget, man ved, der er blevet brugt tid og kræfter på, og derfor er hjemmelavede ting af enhver slags altid en god idé. Det kan både være madvarer som for eksempelvis hjemmelavet marmelade, chokoladepålæg, fyldte chokolader, pesto, småkager, osv., osv. Der er uendelige muligheder! Er du fiks på fingrene og god til håndarbejde, for eksempel at strikke eller hækle, kan du kreere nogle fine ting, der kan pryde værtens boligindretning.

Kom ud og oplev!

De bedste gaver, de skal opleves, og i dag kan man købe rigtig mange færdiglavede gavekort, der tilbyder utallige oplevelser fordelt rundt om i landet. Du kan også lægge hjernen i blød og komme med nogle idéer selv, som, du ved, vil falde i modtagerens interesse. Lav derefter et flot gavekort på computeren, som du efterfølgende printer ud, eller gå i gang med saks og papir og lav et på den gammeldags facon!

”Skal vi tage noget med?”

Vi siger det næsten hver gang, vi bliver inviteret over til nogen, og værten eller værtinden svarer næsten altid det samme: ”Nej, det behøver i ikke”. Men insistér og tilbyd at medbringe en færdiglavet dessert eller en salat til hovedretten, så din ven, veninde eller familiemedlem ikke skal stå med det hele selv. De afslår højst sandsynligt til at starte med, men vær god til at vurdere, om det blot er på grund af høflighed. De fleste vil nemlig elske at skulle lave én ting mindre!

Leave a Response